blog.midarejser.dk

Farvel til Bounty ø. Vi vil ikke savne dig…

… Og det er så faktisk ikke helt rigtigt! Her er på mange måder rigtig skønt, men også lidt vildt, sådan rent krybs-mæssigt. Nu tilhører vi måske også gruppen, som ikke har oplevelser med eksotiske dyr øverst på listen. Egentlig er det en lidt uheldig kombi af flere ting:

Vores ellers meget lækre Jacuzzi-villa er delvist åben, hvilket oversat betyder, at det er fint at være her om dagen, mens det om natten er lidt som om vi er på besøg i firbenenes, myggenes og “bed-bugs’enes” hus.

Da der samtidig, af uvisse årsager, heller ikke er noget myggenet over sengen gør det kun natten endnu mere spændende. Indtil videre har aircon og fan’en i loftet hjulpet lidt med at blæse myggene væk, men Michelle måtte alligevel her til aften fjerne firbenelort fra Dans ryg. De små insektspisere sidder nemlig i loftet og skider ned på vores seng, gulv osv. Da der så samtidig er en hel del af dem, kan der logisk nok også ligge ekskrementer en hel del steder.

I går faldt der tilmed et firben ned lige ved siden af Michelle mens det skreg højt af skræk og Michelle ligeså!!!
Er stadig i tvivl om, hvem der blev mest bange!?!

Desværre er myg og firben ikke den eneste udfordring, når mørket falder på!

Der bliver Signes seng nemlig også levende, og de små kravl – også kendt som “Bed Bugs” – kommer og suger blod.
De efterlader store røde mærker på hende, især i ansigtet og på armene. Men ellers er de uskadelige og mærkerne klør indtil videre ikke!

Nu er Signes seng sendt uden for døren, og hun ligger i stedet under propellen mellem sin mor og far.

Så alt i alt nyder vi at slappe af, men glæder os til at slippe for insekter og firben i noget tid.

I morgen sætter vi for sidste gang kursen mod Ho Chi Minh City… Og fredag aften flyver vi hjem til Danmark!

…men altså først: lige en sidste nat blandt husets sande beboere… Hmm… Godnat og sov godt… Zzzz…

Signes højre arm efter en nat i “bed bugs’enes” vold.

De har også været i ansigtet på hende. Anslået omkring 50 bid fordelt på den lille krop.

Lille lizard/firben, der sked på far, hvor i loftet gemmer du dig? Hvis du spiser alle myggene, er du tilgivet.

Efter en nat med et rigtigt tropisk uvejr med lyn og store mængder nedbør, vågnede vi op til strålende solskin.

Morgen-tumlen i mors og fars kæmpe seng.

Vi spiste morgenmad i restauranten, og på vej tilbage til vores hus, faldt Signe på vej ned af en lille bakke og skrabte begge sine knæ mod fliserne.

Hun fik en lille hudafskrabning på venstre knæ, men det gjorde så ondt, at hun blev nødt til at få et plaster på hvert knæ, en sut i munden og et kvarters Gurli Gris-tegnefilm i fjernsynet. Uha, av-av, det gjorde ondt.

Friskpresset appelsinjuice er altid godt.

Michelle og Signe nyder udsigten over havet fra svævestolene.

Udsigten fra svævestolene.

Ser tegnefilm mens smerten fortager sig. Men det gør stadig lidt ondt i det ene knæ, så det hjælper, hvis man lige holder hånden ovenpå.

Bagefter var det tid til en tur i den store swimmingpool, som både har en børnedel med lavt vand, og en voksendel med dybere vand.

Udsigten fra vores private terrasse (med jacuzzi).

Samme udsigt, men mod stranden.

Så er vi ankommet til Vietnams største ø, Phu Quoc, og er tjekket ind på Chen La Resort & Spa.

Vi har brugt dagen på at slappe af og komme os ovenpå vores maveonder, som det alligevel viste sig, at Signe også var ramt lidt af. Det er dog gået værst ud over Michelle, som har haft mavekramper og måtte op flere gange sidste nat. Nu har hun det heldigvis bedre.

Vi bestilte roomservice og Signe “fangede fisk” i spa’en til vores Spa Villa.

Hen mod aften gik vi en runde på resortet og på den tilhørende strand… Vandet er rigtig varmt og lækkert. Stranden er en god sandstrand.
Derefter spiste vi aftensmad i restauranten. Signe opførte sig (overraskende) yderst eksemplarisk, og var meget optaget af nogle små firben, som kravlede rundt i loftet.

Kort sagt er her rigtig rart, og vi slapper dejligt af.
Der kommer flere billeder fra dagslyset de følgende dage, for vi er her indtil på torsdag.

Signe slapper af med en tegnefilm efter rejsen, mens solen går ned i havet udenfor vinduet.

Der skal smør på brødet, og jeg kan selv.

Spaghetti bolognese.

Skumbad inden sovetid.

Så blev det søndag i Ho Chi Minh City igen…
…og hvad er – efterhånden – mere naturligt end at tage ind på Intercontinental Hotel og spise og drikke champagnebrunch.

Vi fik selskab af et par af Anette og Richards venner. Begge europæere bosiddende i Ho Chi Minh City.

Inden brunchen var Dan og Signe hjemme i swimmingpoolen, mens Michelle shoppede sammen med Anette.

Ellers står dagen i afslapningens tegn.
Vi låner A&R’s vaskemaskine og får vasket noget af vores beskidte tøj, så vi kan blive klar til i morgen, hvor vi flyver sydpå til Vietnams største ø, Phu Quoc.
Der skal vi være indtil torsdag, hvor vi returnerer til Ho Chi Minh City, inden vi flyver mod Danmark fredag aften.

Vi har det rigtig godt herovre, bortset fra lidt “turistmave” aka “Vietnammave” aka “mylderbæ” aka “racerrøv” efter lokalfrokost på sejlturen i går. Men det har heldigvis ikke (7-9-13) ramt Signe.

Chokolade-fontæne ved champagnebrunchen.

Vi stod tidligt op – kl. 6 – spiste morgenmad, og blev hentet kvart over syv.
Vi blev kørt ned til havnen, hvorfra dagens udflugt sammen med Anette og Richard startede: en sejltur på Mekong Deltaet mm. Varighed: ca. otte timer.

Straks efter vi var sejlet ud, gik Signe i gang med “at lave kaffe” til os…

Signe hælder “kaffe” op.

Efter noget tid lagde vi til ved en mindre by, hvor vi gik i land og besøgte et lokalt marked.

Senere spiste vi frokost i samme by.
Signe fandt en drage og en lille kat, som begge var meget spændende…

På vej hjemad om eftermiddagen faldt Signe i søvn og sov lidt over halvanden time, indtil vi næsten var i havn igen.

Der bor folk i primitive hytter opført langs mange kilometer ad flodbreden. De bruger floden til alt: tøjvask, badekar, spildevandsafløb, toiletafløb, fangst af fisk, skraldespand…

Mange kilometer af floden nærmest Ho Chi Minh City, var vandet direkte ildelugtende, og der lå rigtig meget affald og flød rundt – især plastic.

Vi så en del både/pramme, som sejlede med sand eller grus. De var så tungt lastede, at de lå meget dybt i vandet. Lige på grænsen til at de tog vand ind.

Guiden på turen fortalte, at der foran på mange både var malet nogle store øjne. Dette skyldtes at de ifølge gammel overtro kunne skræmme krokodillerne væk.
Men den virkelige årsag til krokodillernes fravær skyldes nok snarere vandforurening.

Både med øjne.

Efter turen skypede vi med Michelles mor, der fylder 60 år i dag, d. 12. november.
Stort tillykke!

Om aftenen trængte vi, ovenpå den vietnamesiske og cambodianske mad de seneste dage, til en burger.
Derfor tog vi på Hard Rock Cafe inde i byen.

Så blev det fredag, og dermed sidste dag i Siem Reap i Cambodia.

Det er samtidig dagen, hvor vi skal sige farvel til Janni, Nicolaj, Lise og Claus.
De bliver i Siem Reap til i morgen, hvorefter de vender snuden mod Danmark efter tre ugers rundrejse i Vietnam og Cambodia.

Det var super fedt at være sammen med jer i Siem Reap!

Vi flyver tilbage til Anette og Richard i Ho Chi Minh City, og tilbringer weekenden med base hos dem, inden vi på mandag flyver til Vietnams største ø, Phu Quoc, for at komme lidt til stranden.

Ang. Cambodia og Siem Reap, så har det været en virkelig god oplevelse.
Der er mærkbar forskel på cambodianerne og vietnamesernes væremåde.
Cambodia minder på mange områder om Thailands gæstfrihed, bare endnu mere udtalt.
Og så er Cambodia stadig ikke blevet “ødelagt” af masseturisme, som i Thailand. Dvs. prisniveauet er yderst fornuftigt i Cambodia stadigvæk.
Desuden møder man bare smil OVERALT i Siem Reap/Cambodia.

Siem Reap og Cambodia: vi kommer HELT SIKKERT tilbage!

Efter at morgenens surprise var klaret brugte vi det meste af dagen ved og i poolen.

Der blev slappet af, badet, spist og fotograferet til den store guldmedalje. Nogen skulle have massage, hvilket blev til sammenlagt fem timer.

Først på aftenen gik vi alle syv mod Siem Reaps bymidte (fem-ti minutters gang).

Da der afholdes “water festival” i disse dage, og der derfor bl.a. var liveoptræden og høj sang og musik – cambodian style – ved natmarkedet, søgte vi lidt ud i sidegaderne, hvor vi fandt et ret lokalt, omend hyggeligt, spisested.
Her blev aftensmaden skyllet ned med Angkor Beer.

Bagefter rundede vi natmarkedet, hvor der blev kigget og shoppet lidt, inden det hele begyndte at blive for meget for Signe, og vi gik retur til hotellet.

I morgen, fredag, tager vi efter morgenmaden direkte ud til templerne igen.

Vi har fået ombooket vores flyafgang retur til Ho Chi Minh City, så vi venter med at forlade Siem Reap til kl. 1745.
Så får vi lidt ekstra tid sammen med Janni, Nicolaj, Lise og Claus, inden de flyver hjem til Danmark på lørdag.

Vi vågnede torsdag morgen klokken lidt over syv, fordi vi hørte velkendte stemmer ude på gangen.

Det viste sig at være Janni, Nicolaj, Lise og Claus, som efter en lang busrejse hele natten lige var ankommet til hotellet.

Vi stod op og ringede fluks til receptionen for at få oplyst deres værelsesnumre.

Så gik vi med videokameraet tændt ned til Janni og Nicolajs værelse… og bankede på…
Det var helt tydeligt på deres stemmer inde fra værelset, at de troede det var Claus eller Lise, så da døren gik op og Signe stod forrest foran døren, var det en meget overrasket Janni, der lige måtte tænke sig om en ekstra gang for at få tingene til at hænge sammen.

Gensynsglæden var stor fra begge sider, og Lise og Claus kunne godt høre, at der foregik noget ude på gangen, så de kom ud lige efter.

Bagefter spiste vi morgenmad sammen, og slappede af i og ved swimmingpoolen.

Janni og Signe genser “overraskelsen” på video.